Miffy Prairie Day, gul (Liberty Tana Lawn®), 110 cm bredt
Et klassisk Liberty-blomsterstof med en lille overraskelse. Kig godt efter, for mellem de gule og orange blomster titter Miffy frem, den lille hvide kanin med den røde kjole.
Prairie Day er en frisk blomstereng på en lys, cremegul bund med citrongule blomster, små koralorange blomster og friskgrønne blade. Liberty har tegnet Miffy, som hun så ud i Dick Brunas allerførste tegninger. Hun står i små rækker over hele stoffet og kigger stille frem mellem blomsterne.
Mange kender Miffy fra deres egen barndom eller fra højtlæsning for børn og børnebørn. Stoffet er et godt valg, hvis man ønsker noget personligt, men stadig elegant. På afstand ligner det et traditionelt Liberty-blomsterstof, og tæt på afslører det sin lille hemmelighed.
Mønsteret er fint og tæt, så det egner sig godt til patchwork og quilts. Miffy kommer med i selv små tilskæringer. Stoffet passer smukt sammen med ensfarvede stoffer i gul, koral, lysegrøn eller hvid.
Kollektionen er lavet af Liberty Japan. Miffy-bøgerne udkom i Japan allerede i 1964, og der har Miffy altid været særligt elsket.
Velegnet til: patchworkstof og quilts, sengetøj, babytæpper, dåbs- og barselsgaver, puder, børnetøj, sommerkjoler, bluser, scrunchies og små tasker.
100% bomuld i Tana Lawn®-serien, som er Liberty's lette, bløde og silkeagtige vævede bomuld (øko-Tex certificeret). Stoffet har en bredde på 110 cm, og vejer 86 gram/m2. Vaskes ved 40 grader. Libertystof som er godt til sengetøj, beklædning og patchwork.